Stor interesse og fornyet medieopmærksomhed omkring Hundehuset i Frederikssund
Da ejendomsudvikler og stifter af NIMA, Niels Martin Viuff, i 2018 fik idéen til Hundehuset – en specialbygget ejendom til hunde, troede de fleste, at det bare vil blive ved en tosset tanke. Men i 2019 stod de 18 hundeboliger i Frederikssund færdige og historien gik verden rundt. Det unikke byggeri skaber stadig opmærksomhed i medierne og interessen fra hundeejere er stor – så stor at endnu et Hundehus er på vej i Frederikssund.
I dag er samtlige 18 hundeboliger udlejet, ventelisten er lang og et nyt Hundehus med 68 hundevenlige boliger er under opførsel i Frederikssunds nye bykvarter Falkenborghaven, så den gode nyhed, for hundeejere tilbage i 2018, får nu en fortsættelse. På samme måde som med det første Hundehus, der ligger på Bløden 33, så vil de hundevenlige tiltag følge med videre i den hundevenlige ejendom i Falkenborghaven.
Hundevenlige lejeboliger i Frederikssund
Fra inderst til yderst, er de hundevenlige boliger i Falkenborghaven bygget og indrettet med særligt fokus på livet som og med hund. I det nye Hundehus er det ikke et krav, at man har hund, men lejere med hund har fortrinsret. De fleste lejligheder i den nye hundevenlige ejendom i Falkenborghaven er allerede udlejet til hundeejere, men der er dog også enkelte lejere, som ikke har hund.
”Vi gør meget ud, at lejere som ikke har hund, stadig har en forkærlighed til hunde, således at de er indforstået med, at de flytter ind i et ”Hundehus”. Flere af dem drømmer om at få en hund senere hen i livet, og her ved de, at den vil være velkommen,” fortæller Cecilie D. Viuff, Vicedirektør i NIMA.
Arkitekttegnede boliger til hunde
Idéen til Hundehuset fik Niels Martin Viuffs efter mødet Pia Hansen, en hundeglad rengøringsdame i det lokale træningscenter. De to faldt i snak og hun efterlyste lejeboliger, hvor man kunne bo med sin hund.
” At vores ejendomme er inkluderende og for alle har altid været vigtigt for, og derfor ramte det selvfølgelig noget i mig, da Pia fortalte mig, hvor svært det er at finde en lejebolig, når man har hund – og så fik jeg idéen til Hundehuse,” fortæller Niels Martin Viuff, direktør og grundlægger af NIMA.
Niels tog udfordringen op og få år senere flyttede Pia Hansen og hendes sorte puddel Malthe ind i Hundehuset – en nybygget ejendom, tænkt og tegnet specielt til Malthe og hans nye hundenaboer. Undervejs blev både Dansk Kennel Klub og hundeejere taget med på råd ift. alt fra indretning til materialer. Det betød bl.a. at altanerne ikke alene blev pyntet med hundepoter, men også blev sikrede så hundebeboerne ikke kan hoppe ud, og på det udendørs fællesareal blev der anlagt en vaskeplads, hvor hundene kan få vasket poterne efter gåturen.
Boliger med plads til unikke fællesskaber
Hunden Malthe og ejer Pia Hansen, som oprindeligt plantede idéen hos Niels Martin Viuff, bor fortsat i Hundehuset. Det er ikke kun de praktiske rammer, der har gjort deres hverdag mere hundevenlige. Det har også betydet meget, at naboerne i opgangen også er hundefamilier og både Malthe og Pia har fået udvidet bekendtskabskredsen med hunde og hundeejere. Det er noget, der glæder manden bag Niels Martin Viuff:
”Vi bygger ikke bare boliger, men forsøger også at lave nogle muligheder for, at der kan vokse et socialt liv og nye fællesskaber frem – nogle fysiske rammer, hvor beboerne selv kan fylde i. Derfor bliver jeg også glad, når det virker, sådan som det gør med Hundehuset – altså at vi både får løst en boligudfordring, og samtidigt medvirker til at der kan vokse et unikt fællesskab frem.
Du kan høre Pia Hansen fortælle om, hvordan det er at bo i Hundehuset og hvad det har betydet for hende og hunden Malthe: TV2 Kosmopol artikel
Historien om Hundehuset i Frederikssund rejser jorden rundt
Allerede tilbage i 2018, da det første Hundehus var under opførsel, fik historien om boliger forbeholdt hunde og deres ejere spalteplads i udenlandske medier som fx. britiske The Guardian: The Guardian Artikel
Endnu engang har der været opmærksomhed omkring de hundevenlige boliger i Frederikssund.
Go’ morgen Danmark har inviteret Niels Martin Viuff og Pia Hansen forbi til en hundesnak. Interviewet blev vist 21. august 2022 og kan streames på TV2 Play.