Billeder og visualiseringer er vejledende og vist med forbehold
Kom til åbent hus
Løgismose 2 – en spændende og røgfri boligejendom!
Om projektet
På baggrund af stor efterspørgsel blandt Falkenborghavens mange lejere, kan vi snart åbne dørene til områdets første røgfri ejendom. Nyd middagen på altanen – uden at blive generet af røg.
Byggeriet for næste etape af Falkenborghaven på Løgismose 2 – med den centrale placering i Frederikssund – er i fuld gang, og vi glæder os til at kunne byde de første lejere velkomne i løbet af efteråret 2025.
Den røgfri ejendom er tegnet af AART Arkitekter og vil indeholde 60 nye, flotte og moderne lejeboliger i Frederikssund fordelt på 4 etager.
Plads til alle livsfaser
Her er plads til alle familiekonstellationer og livsfaser, da ejendommen har både 2-, 3- og 4-værelses lejligheder. Lejlighederne varierer i størrelse fra 53-95 kvadratmeter i bruttoareal – alle med enten fransk, åben altan eller terrasse, som skaber en lys og åben bolig.
Desuden er der elevator og gode parkeringsmuligheder – både udendørs og i parkeringskælder for cykler og biler. Det er ikke tilladt at holde husdyr i lejlighederne. Hvis du ønsker at holde hund og stadig bo i Falkenborghaven, kan vi henvise til vores ejendom Kocksvej 28, Frederikssund.
En røgfri ejendom? – fordi det manglede
Med den røgfri ejendom, har vi forsøgt at imødekomme en stor efterspørgsel efter netop denne type lejeboliger blandt Falkenborghavens mange øvrige lejere.
Det kan være generende, hvis røg fra naboerne blander sig med afslapningen på altanen, eller hvis det første man møder, når man træder ind i sin opgang, er lugten af røg. I ejendommen må der hverken ryges indenfor i boligerne, på altaner, terrasser, i opgange eller på bygningens friarealer i øvrigt.
Ejendommen er den første røgfri boligbebyggelse i Frederikssund, og initiativet lægger sig op ad et stigende behov for at kunne bringe flere sunde livsvalg med hele vejen rundt i menneskers liv. Vi gør os umage for at bygge i høj kvalitet både i forhold til arkitektur og materialevalg.
Hjørneejendommen på Løgismose 2 opføres i lyse Petersen Tegl med mønstermurværk på facaderne og en række karaktérfulde detaljer, såsom forskydninger og indeliggende og åbne altaner. Det er med til at give huset et livligt og varieret udtryk – og understøtter samtidig vores ønske om, at et byggeri skal kunne bidrage til de lokale omgivelser.
”For mig er en bygning også en skulptur. En skulptur i byrummet, som gerne skal være noget i sig selv.”
Niels Martin Viuff, grundlægger og direktør i NIMA
Lejligheder til forskellige behov
Hver kvadratmeter i lejlighederne er nøje gennemtænkt, så du får en moderne og indbydende bolig i tidløse kvalitetsmaterialer. De veldisponerede lejelejligheder i forskellige størrelser har god plads til individuelle behov – så livet kan leves bekvemt og rart.
Køkkenerne er fra Svane Køkkenet og udstyret med god skabsplads, emhætte og plads til komfur, opvaskemaskine og køleskab. Hårde hvidevarer medfølger ikke til lejemålet.
I forlængelse af køkkenet ligger en åben stue, så du kan nyde samvær med familie og venner, mens du ordner hverdagens gøremål i køkkenet.
Stuen har et smukt lys fra de store vinduespartier, og der er rig mulighed for at indrette på flere måder og lige som du ønsker. Fra nogle af lejlighederne er der udgang til terrasse eller altan fra stuen, mens der i andre er franske altaner, så det stadig er muligt at få lys og frisk luft ind.
Badeværelserne bliver godt indrettet i stilrene, lyse materialer. Alle badeværelser har både gulvvarme, håndklædetørrer og opbevaringsplads. Desuden bliver der også klargjort til opsætning af en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.
Til hver lejlighed medfølger et kælderrum på 3 kvm til opbevaring.
Prøv vores boligvælger
Faciliteter og nærområde
En del af Falkenborghaven
Falkenborghaven har et tilhørende dejligt, grønt område. Her kan børnene slippes løs på legepladsen, hvor der er rig mulighed for leg og sjov. Der er ligeledes etableret et outdoor træningsområde, som en god træningsmulighed for de voksne.
Man kan også tage et hvil og nyde en kop kaffe under kastanjetræerne eller tilberede et lækkert måltid i den fælles grillhytte, som også rummer to bål steder.
Til ejendommen hører en fælles parkeringsplads, hvor det er muligt at få tildelt 1 stk. p-licens pr. lejlighed, som gælder til udendørs p-pladserne, og det fungerer efter først-til-mølle-princippet.
Ønsker du en fast p-plads, har du mulighed for at leje en p-plads i parkeringskælderen. På parkeringspladsen er der ladeløsning til elbiler.
Historien om boligområdet
Området tæt på Frederikssund centrum var tidligere et nedslidt industrikvarter. På den første byggegrund lå Eva fabrikken – dem med den ikoniske køkkenmaskine, som mange formentlig husker.
Det oprindelige industribyggeri er nu revet ned i takt med, at der er bygget nyt. Når alle etaper i Falkenborghaven står færdige, vil bykvarteret have beriget Frederikssund by med mere 411 lejeboliger – samt en dejlig grøn og offentlig tilgængelig byhave.
I de forskellige lejligheder bor allerede mange unge, par, singler og ældre. Der afholdes et årligt beboerarrangement og hygges på tværs af matrikler, altaner og udearealer. Falkenborghaven har fokus på kvalitet, mangfoldighed, forskellige behov og fællesskab – for det skal være et rart og trygt sted, hvor folk er stolte af at bo. I alle livets faser.
De karakteristiske gule mursten er et gennemgående element i alle Falkenborghavens ejendomme – det binder arkitekturen sammen og giver bykvarteret sit eget unikke udtryk.
Ejendommen Tårnet indeholder 70 lejeboliger fordelt på 14 etager – og har en fantastisk udsigt ud over Roskilde Fjord. Med sine 42 meter er Tårnet blevet et vartegn for området og er dermed en ejendom, der understøtter den varierende bygningshøjde og bringer arkitektonisk karakter til Falkenborghaven.
Opførelsen af den Røgfri ejendom på Løgismose 2 er næstsidste etape af Falkenborghaven – og dermed føjes endnu en temabaseret ejendom til et af Frederikssunds mest spændende boligudviklingsprojekter.
Hundehuset på Kocksvej 28 er en ejendom kun for hundeejere med hundevaskeplads, hundevenlige altaner og et rart grønt hundeareal i tilknytning til bebyggelsen. Det har vist sig at være et særdeles eftertragtet initiativ – med et kærkomment tema for områdets mange hundeelskere.
Den sidste etape af Falkenborghaven bliver placeret på Tårnfalkevej 11 ud mod J. F. Willumsens Vej. Her opføres 45 lejligheder med hhv. 1, 2 og 3-værelses lejeboliger. Byggeriet forventes at gå i gang i løbet af efteråret 2025.
Nem og sikker parkering tæt på din bolig
Til ejendommen hører en fælles parkeringsplads, hvor det er muligt at få tildelt 1 stk. p-licens pr. lejlighed, som gælder til udendørs p-pladserne, og det fungerer efter først-til-mølle-princippet. På parkeringspladsen i terræn er der ladeløsning til elbiler.
Ønsker du, at din bil skal stå tørt og frostfrit, har du mulighed for at leje en p-plads i vores parkeringskælder på Løgismose 2. Parkeringskælderen er overvåget.
Se lejepriser for parkeringskælder her:
Type p-plads | Max højde | Max længde | Månedsleje |
---|---|---|---|
Bil | 2.1 m | 5.00 m | 500,- |
Motorcykel | – | 400,- |
Bliv inviteret til åbent hus
Byggeriet er stadig under opførelse, og det er derfor endnu ikke muligt at besigtige lejlighederne. Du er velkommen til at følge os på Facebook eller udfylde formularen, hvor du vil modtage besked fra Nima, når vi åbner op for åbent hus. Du kan allerede reservere lejligheder nu.Tryk her for reservation.