Service & vedligehold
Det er altid godt at vedligeholde og holde sin bolig i god stand. Derfor opfordrer vi til, at du kontakter os, hvis der er noget i din lejlighed, som ikke virker, er ødelagt og skal repareres. Du bedes venligst sende os en besked via vores serviceanmodningsformular nedenfor.
Vær opmærksom på, at noget af inventaret i din lejlighed er lejers ansvar at vedligeholde. Det drejer sig bl.a. om:
- Lås og nøgler (ekstranøgler kan bestilles via vores serviceanmodningsformular)
- Vand- og gashaner
- Elafbrydere
- Toilet, cisterne og vask (med mindre det kan godtgøres, at forringelsen ikke skyldes forsømmelse)
- Vandlås og gulvafløb
Er du i tvivl om, hvad der er gældende for din lejebolig, er det beskrevet i din lejekontrakt under ’Vedligeholdelse’.
Forbedringer
Kommer du til at ødelægge noget i din bolig, er det din indboforsikring, som skal dække dette. Ønsker du at lave forbedringer til lejemålet, eksempelvis ændringer i badeværelse eller køkken, skal du sende en ansøgning til os på kontakt@nima-ejendomme.dk, hvor du sender os en detaljeret plan og beskrivelse af dine ønsker. Herefter vil vi behandle din sag hurtigst muligt, og du vil modtage et svar hurtigst muligt.