Ledigt

Kocksvej 28, 1. dør 15, Frederikssund

Lejligheden til dig og din hund - hvor du kan få fællesskab med andre hundeejere.
59 m²
Ledig fra: 1. september 2026
Rum: 2
Månedsleje: 8.850,00 kr.
Elevator: Ja
Parkering: Ja
Delevenlig: Nej
Husdyr: Ja
Altan: Ja
Aconto vand: 300,00 kr.
Forudbetalt leje: 8.850,00 kr.
Depositum: 26.550,00 kr.
Aconto varme: 500,00 kr.

Beskrivelse af lejemål

Man skal have hund for at komme i betragtning til lejligheden.

Ledig lejlighed i "Hundehuset". I lejligheden er der flotte egetræsgulve samt et nyt forbedret ventilationsanlæg med ind- og udblæsning. Der er isoleret efter de nyeste krav.

Lejligheden består af et rummeligt soveværelse, badeværelse samt et åbent køkken/stue-alrum.

Køkkenet er fra Svanekøkkenet og udstyret med god skabsplads, emhætte og plads til komfur, opvaskemaskine og køleskab. Hårde hvidevarer medfølger ikke til lejemålet, men kan købes/overtages fra nuværende lejer.
I forlængelse af køkkenet ligger en åben stue med flere indretningsmuligheder, så du kan nyde samvær med venner og familie, mens du ordner hverdagens gøremål i køkkenet. Stuen har et smukt lys fra de store vinduespartier, hvorfra man kan gå ud på lejlighedens syd/vest vendte altan.
Badeværelset er godt indrettet i stilrene, lyse materialer og inkluderer både gulvvarme, håndklædetørrer og opbevaringsplads. Hertil er der også klargjort til opsætning af vaskemaskine og tørretumbler.

Til lejligheden medfølger et kælderrum på 3 m2 til opbevaring.

For at komme i betragtning til lejligheden, er det et krav, at man ikke er registreret i RKI.

Det er muligt at søge om tilladelse til at have hund i lejligheden. For at opnå tilladelse skal hunden være lovlig samt forsikret. Der må maks. bo 3 hunde pr. lejlighed, og de må have en samlet vægt på maks. 40 kilo. Det er desuden tilladt at have fisk, små fugle, skildpadder og hamster, så længe de ikke er til gene for ejendommens øvrige beboere.

Falkenborghaven har et tilhørende dejligt, grønt område med legeplads og boldbane mv. Man kan også tage et hvil og nyde en kop kaffe under kastanjetræerne eller tilberede et lækkert måltid i den fælles grillhytte, som også rummer to bålsteder.

Til ejendommen er der en fælles parkeringsplads, hvor det er muligt at få tildelt 1 stk. gratis p-licens pr. lejlighed. Der er ingen faste pladser, og det fungerer efter først-til-mølle-princippet. På parkeringspladsen er der ladeløsning til elbiler. Det er desuden muligt at leje en privat nummeret p-plads i kælderen på naboejendommen for kr. 500,00 pr. måned. Ejendommen har elevator og både udendørs og indendørs cykelparkering.

Der er desuden etableret hundeløbegård og hundevaskeplads til fri benyttelse.

Lejligheden er ledig fra den 1. september 2026.

Fremvisning/åbent hus afholdes tirsdag den 7. juli kl. 16:30, efter forudgående tilmelding.

Station

Shoppingmuligheter

Havn

Området

Ejendommen ligger centralt i Frederikssund med kun 800 meter til Frederikssund centrum, hvor du finder adskillige butikker og supermarkeder, Sillebroen Shoppingcenter og S-togsstation med direkte forbindelse til København. Herudover er der også både idrætsfaciliteter, skoler, gymnasier samt daginstitutioner tæt på. Ønsker du en flot naturoplevelse, er du 950 meter væk fra Roskilde Fjord og 2,4 kilometer væk fra skoven ved Færgelunden. Frederikssund har også et hyggeligt havneområde, hvor du kan gå en tur med en is eller kaffe i hånden, samt grønne områder på Kalvøen og i Ådalen, der indbyder til en frisk løbe- eller gåtur

Natur
2,4 kilometer

Gågade
350 meter

Havn
950 meter

Station
850 meter​

Shoppingcenter
800 meter

Afstand til Rådhuspladsen
44,7 kilometer